VORES FILOSOFI

 

VI ELSKER KONTRASTER

 

Kontrasten spiller en kernerolle i vores filosofi. En kontrast der samler modsætningerne og skaber helt nye udtryk. Vores tøj er små fortællinger, som snakker med, når vi mødes. Hvor detaljerne nærer hinanden, og det overraskende og uforudsete får form og rum.


Vi tror på slow fashion, hvor både kvalitet og design kan bruges i årevis. Hvor spildet af ressourcer er mindst muligt. Og hvor der er fokus på bæredygtighed. Derfor producerer vi kun små oplag og ikke faste kollektioner 3-4 gange om året. Vi lader os inspirere af materialer, kulturelle strømninger og aktuelle begivenheder. Det giver plads til kontrasternes møde og det spontane. Og da vi arbejder tæt sammen med vores danske strikkeri, og udvikler kollektionerne i Danmark, er der meget kort vej fra ide til færdigt resultat.

 
Håndværket ligger dybt i vores DNA, og det er vores mål at producere tøj, der kan holde i årevis. Vores vision er at blive 100 procent bæredygtige i alle faser af produktionskæden. Fra bambussen fældes og fårene klippes, til tøjet er hjemme hos dig.